Frequently Asked Questions

Hvornår skal mit udstyr CE mærkes

CE mærkning indikerer at man overholder samtlige CE mærknings direktiver der gælder for et produkt. Hos Bolls arbejder vi kun med CE mærkning af elektriske produkter, hvorfor dette svar kun omhandler disse.

Man CE mærker (næsten) kun færdige produkter, d.v.s. en enhed der har en selvstændig funktion.

Det mest udbredte CE direktiv er RoHS 2011/65/EU, dette skal alle elektriske produkter overholde og derfor CE mærkes efter. Det omhandler restriktioner for en del farlige materialer, bl.a. byl, cadmium, kvicksølv etc.

EMC Direktivet 2014/30/EU omhandler elektrisk støj. Det har både krav til hvor meget et produkt må generere af elektrisk støj, men også krav til hvor meget elektrisk støj fra omgivelserne det skal acceptere uden at holde op med at virke. Langt de fleste elektriske produkter skal gennem EMC test.

LVD (Lavspændings Direktivet) 2014/35/EU omhandler elektrisk sikkerhed, d.v.s. sikkerhed mod at brugeren let kan få stød, produktet let kan brænde, eller blive for varmt, samt krav til lækstrøm og kvaliteten af en evt. jordforbindelse, samt en række andre krav. Direktivet gælder kun for produkter har anvender højere spændinger end 50Vac eller 75Vdc, MEN anvender man radio kommunikation eller kraftige batterier, skal man anvende kravene fra LVD.


Back to Index

Hvem kontrollerer CE mærkningen

Mange føler ikke at der er nogen kontrol med CE mærkningen, da man af og til hører om ulovlige produkter der sælges frit på markedet. DR1 KONTANT har været efter flere sælgere af ulovlige CE mærkede produkter. Bolls Aps har flere gange hjulpet DR med til at vise hvor let det er at købe disse ulovlige produkter.

Sikkerhedsstyrelsen er den myndighed, der overvåger det danske marked. På følgende hjemmeside kan man se at de absolut er aktive:

Farlige Produkter

Det kan være ganske dyrt at blive “opdaget” af sikkerhedsstyrelsen, ikke alene får man en bøde, men i mange tilfælde skal man trække alle solgte produkter tilbage fra markedet.

Hos Bolls Aps kan man for relativ få penge købe et produkt tjek, så man ikke kommer til at sælger ulovlige produkter.


Back to Index

Hvad er CE mærkning

CE-mærkning er fabrikantens eller importørens angivelse af, at et produkt overholder samtlige relevante EU direktiver.

De fleste produkter kan mere eller mindre selv-certificeres. D.v.s. at man ikke behøver at gå til dyre akkrediterede test huse. Kan man selv test og dokumentere overholdelse af relevante direktiver og standarder er det fint. Visse standarder kræver dog lidt specielt testudstyr for at eftervise overensstemmelse, så her kan 3. parts test være relevant. Dette kunne f.eks. være Bolls Aps, der råder over dyb viden og masser af testudstyr for CE mærkning.


Back to Index

Hvorfor vælge Bolls

CE mærkning og typegodkendelser samlet et sted

EMC, elsikkerhed, vibration, lys og klimatest er blot nogle af de tests, som Bolls tilbyder i vores testcenter. Det vil sige at man ikke skal rundt til flere testcentre for at få en komplet CE mærkning udført.

Bolls udfører alt lige fra enkel vejledning til fuld håndtering af typegodkendelser og CE mærkning. Vi rådgiver gerne via telefon/mails og er det noget vi hurtigt kan svare på er prisen helt ned fra 0,-Kr.

Yderligere tilbyder vi kurser indenfor hovedsageligt CE-mærkning bl.a. omhandlende produktansvar (fabrikantansvar og importøransvar).

Vi har den glæde at vide, at vi gør verden til et sikrere sted bl.a. angående elsikkerhed. Flere børn og voksne er blevet dræbt eller kommet alvorligt til skade ved brugen af ulovligt CE-mærkede elektriske produkter.

Vi undersøger hvert år rigtig mange importerede produkter fra især fjernøsten, og erfaringer viser, at over 50% af disse er ulovlige og farlige at bruge. Derfor tilbyder vi et rimelig billigt og simpelt elsikkerhedstjek af importprodukter, så alle har råd til at sende sikre produkter på markedet.


Back to Index