Hurtig vej til kompetent vejledning
Du kan kontakte os ved at udfylde formularen
Du kan også finde e-mailadresse og telefonnummer til de enkelte medarbejdere på siden
Har du spørgsmål eller behov for rådgivning vedrørende CE-godkendelse og test af dine produkter? Vi står klar til at hjælpe dig gennem hele processen, fra test til rådgivning og kursusudbud. Kontakt os i dag, og lad os sammen sikre, at dine produkter opfylder de højeste standarder for sikkerhed og kvalitet.
Gratis Rådgivning: Har du netop startet virksomhed? Vi tilbyder en times gratis rådgivning om CE-mærkningskrav og produktgodkendelser, så du kan være sikker på at følge de rette retningslinjer fra starten.
Vi ser frem til at hjælpe dig med dine CE-godkendelsesbehov og sikre, at dine produkter opnår og opretholder den nødvendige kvalitet og sikkerhed.
Peter
Falding
Typegodkendelser, lyd og vibration

Læs mere
Peter er uddannet elektroniktekniker.
Med interesse for musik og elektronik har Peter som selvstændig beskæftiget sig med Pro-audio,
installation, service, produktudvikling samt fremstilling.
Peter har undervist på kurser og uddannelsesinstitutioner, i både ind- og udland.
En fem års tid er det også blevet til hos UL Demko, med el-sikkerhedstests af stærk- og svagstrømsprodukter.
Hos Bolls arbejder Peter bl.a. med elsikkerheds godkendelser samt lyd målinger og vibrations.
Michael
Jørgensen
EMC test og fejfindings specialist
Læs mere
Ingen test udføres bedre, end testudstyrets grænser tillader. Og netop korrekt anvendelse, vedlige-holdelse og kalibrering af testudstyr er blandt elektroniktekniker Michael Jørgensens specialer.
Hos navnkundige Giga var Michael Jørgensen ansvarlig for udvikling af virksomhedens udstyr til test af ekstremt hurtige kommunikations-chips, og han har været hos os siden 2008.
Michael er vores EMC test ekspert med dyb viden i både test og fejlfinding. Han giver også meget gerne vores kunder en hjælpende hånd, i det omfang de ønsker at benytte vores test-selvfaciliteter og har brug for ekspertviden om EMC-test.
Marika V.
Hermansen
Lys, EPREL, maskinsikkerhed og standarder
Læs mere
Marika er uddannet ingeniør fra DTU med en bred viden indenfor ingeniørfaget, og har en overbygning i projektstyring. Hun har arbejdet med kvalitetsstyring for et medicofirma og inden studiet arbejdede hun bl.a. som selvstændig i vindmøllebranchen.
Hos Bolls arbejder Marika med medico godkendelser, elsikkerhed, lysmålinger og er vores ekspert i maskinsikkerhed, EPREL og UKCA
Ud over dette tager hun sig også af vores kvalitetsstyringssystem.
Helge Knudsen
EMC, RED og ATEX
Læs mere
Har du behov for rådgivning om standarder vedrørende ATEX, er det Helge Knudsen du skal have fat på. Helge har også en bred viden om EMC og RED, som han har beskæftiget sig med gennem mere end 30 år.
Som mangeårigt medlem af Dansk Elektroteknisk Komité / Dansk Standards EMC-udvalg har Helge Knudsen været involveret i alle aspekter af EMC, hvorfor du trygt kan henvende dig til Helge – uanset hvilket problem eller hvilken opgave du står overfor.
Eigil Thomsen
Vibrationstest specialist
Læs mere
Eigil Thomsen er én af Danmarks mest erfarne vibrationsfolk. Han startede sin karriere i Flyvevåbnet som radarspecialist og instruktør. Gennem 20 år var han hos Brüel & Kjær ansvarlig for udvikling af virksomhedens vibrationsudstyr, hvor han stod bag udvikling af noget af verdens mest avancerede grej til test af udstyrs og komponenters opførsel i vibrationsprægede miljøer.
I dag tester og rådgiver han vores kunder om alt, der har med vibrationer at gøre. Jo tidligere Eigil Thomsen involveres i et udviklingsprojekt, desto bedre styr bliver der på udstyrets evne til at håndtere vibrationer.
Lars Bringstrup
EMC, Vibrations og test specialist
Læs mere
Lars er freelance tilknyttet Bolls og er indehaver af Alternatech hvor han tilbyder assistance indenfor installation, projektering, service og vedligehold, først og fremmest i forbindelse med professionelt video- og audioudstyr men også indenfor HF udstyr, f.eks. satellitmodtagelse.
Hos Bolls er han både EMC og vibrations tester samt super god til at lave alle mulige testløsninger til alt der imellem.