Bolls Aps

PÅLIDELIGHED

Hvor pålideligt er dit produkt?

Bolls ApS tilbyder at undersøge elektroniske produkters pålidelighed.

Der findes flere metoder til at eftervise et produkts pålidelighed. En gammelkendt metode er MTBF (Mean Time Between Failures) beregninger. Denne betragtes efterhånden som forældet, men en del firmaer ønsker stadig disse beregninger, da de ofte anvendes som en konkurrenceparameter.

En i dag mere udbredt metode er at teste produktet ud over dets umiddelbare specifikationer. Her vil vi sammen med kunden udarbejde en testplan for, hvilke parametre der skal ændres på og i hvilken sammenhæng. Det er typisk temperatur, fugt, vibration og spænding, som man ændrer på samtidig, for at bringe produktet ud i “hjørnerne” af, hvad det kan håndtere.

Man kan også gå skridtet videre og lave en HALT-test (Highly Accelerated Life Test), hvor man tester, til produktet permanent fejler eller ødelægges.

Bolls kan tilbyde at udføre:

Robusthedstest

HALT-test

Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvad der kan være det mest interessante for jer og jeres produkt.